5
DK
FØR IBRUGTAGNING
Hvert enkelt apparat er kontrolleret på
fabrikken, men for en sikkerheds skyld bør du
efter udpakning sikre dig, at apparatet ikke er
blevet beskadiget under transporten. Hvis det
ser ud til, at apparatet er blevet beskadiget,
skal du kontakte den butik, hvor du har købt
apparatet, og vente med at tage det i brug, til
det er blevet efterset af autoriserede fagfolk.
Før ibrugtagning skal du kontrollere, at du har
fjernet al emballage og alle transportmaterialer
fra apparatet indvendigt og udvendigt.
Bageformens nonstick-belægning skal
rengøres inden brug.
• Tag bageformen ud af bagekammeret.
• Tør bagekammeret og varmelegemet af
med en hårdt opvredet klud, og tør efter
med en tør klud.
• Vask bageformen og æltepladen i lunkent
vand tilsat lidt opvaskemiddel. Tør delene
grundigt, inden du sætter dem på plads i
apparatet igen.
BRUG
1. Tag bageformen ud, og monter æltepladen
i bageformen (medmindre du skal bruge et
program, hvor dejen ikke æltes).
2. Anbring ingredienserne i bageformen.
• Ingredienserne skal have stuetemperatur
(18-23° C) og skal tilsættes i den
rækkefølge, der fremgår af opskriften!
• Tørgæren skal tilsættes til sidst og
anbringes i en lille fordybning i melet.
• Sukker, salt og andre krydderier fordeles
jævnt ud over resten af ingredienserne.
3. Sæt bageformen i bagekammeret.
4. Luk låget.
5. Sæt stikket i stikkontakten.
6. Vælg det ønskede program på knappen
MENU og den ønskede skorpefarve på
knappen COLOR.
7. Indstil evt. timerfunktionen (se nedenfor).
8. Hold knappen START/STOP inde i
0,5 sekund for at starte programmet.
Programmet starter, og nedtællingen på
displayet begynder.
• Bagningen består af følgende processer:
æltning/hvile, hævning, bagning og varme
efter endt bagning. Den aktive proces
vises med et symbol på displayet ud for
den relevante proces.
• Under æltningen brummer apparatet, når
æltepladen kører rundt. Dette er normalt
og skyldes ikke en fejl.
• Hvis du har indstillet timerfunktionen,
starter programmet først, når timeren er
udløbet (se nedenfor).