MAYONNAISE
Ingredienser: 1 æggeblomme - 1 spsk. sennep - 1 tsk. vineddike - 25 cl olie - salt og peber.
Kom æg, sennep, vineddike, salt og peber i skålen i rustfrist stål med ballonpiskeriset og låget. Vælg
hastighed 1. Lad piskeriset køre, og tilsæt langsomt olien i en tynd stråle. Skift til maksimal hastighed
efter 10 sekunder. Lad piskeriset køre i endnu 30 sekunder, efter at olien er optaget i blandingen.
Godt råd: Tilsæt eventuel et knust fed hvidløg.
HVIDT BRØD
Ingredienser (til et brød på 800 g): 500 g mel - 300 ml lunkent vand - 10 g tørgær - 10 g salt.
Kom mel, salt og gær i den rustri stålskål. Sæt dejkrogen og låget på, og lad apparatet køre i nogle
sekunder på hastighed 1. Tilsæt vand gennem åbningen på låget. Ælt i 8 minutter. Lad dejen hvile i ca.
1/2 time ved stuetemperatur. Ælt derefter dejen med hænderne, og form den til en kugle, som stilles
på en smurt melet bageplade. Lad dejen hæve igen ca. 1 time på et lunt sted. Forvarm ovnen til 240
°C. Snit dejen med en kniv, og pensl den med lunkent vand. Stil en lille skål vand i ovnen: Dette gør
skorpen mere gylden. Bag brødet i 40 minutter ved 240 °C.
Godt råd: Gæren må aldrig komme i direkte kontakt med salt eller sukker, da dette forhindrer gæren i
at virke
MØRDEJ
Ingredienser (til en tærtebund på 350 g): 200 g mel - 100 g smør - 5 cl vand – knsp salt.
Kom mel, smør og salt i den rustri stålskål. Sæt dejkrogen og låget på, og kør apparatet på hastighed
1 i nogle sekunder. Tilsæt derefter vandet, samtidig med at apparatet kører. Lad apparatet køre, indtil
dejen er fast. Dæk dejen til med husholdningsfilm, og lad den hvile køligt i mindst 1 time, inden den
rulles ud og bages.
BRIOCHE
Ingredienser (til 6 personer): 250 g mel - 5 g salt - 25 g sukker 100 g smør - 2 hele æg og 1 æggeblomme
- 3 spsk. lunken mælk - 2 spsk. vand - 5 g tørgær.
Kom mel i den rustfri stålskål, og form to fordybninger: Kom salt og sukker i den ene og gær, lunken
mælk og vand i den anden. Salt og gær må ikke tilsættes sammen, da gæren reagerer i forbindelse med
kontakt med salt. Tilsæt æggene, sæt dejkrogen og låget på. Vælg hastighed 1, og ælt i 15 sekunder.
Skift derefter til hastighed 2 i 2 minutter 45 sekunder. Tilsæt smørret, der ikke må være for blødt (tag
det ud af køleskabet en halv time før), uden at stoppe apparatet, og fortsæt med at ælte i 5 minutter
på hastighed 2 og derefter på hastighed 3 i 5 minutter. Tildæk dejen, og lad den hæve i to timer ved
stuetemperatur, slå derefter dejen ned i skålen med hånden. Dæk dejen til, og lad den efterhæve i to
timer i køleskabet. Ælt den derefter igen i skålen. Dæk dejen til med husholdningsfilm, og lad den hvile
i køleskabet natten over. Smør og mel en brødform dagen efter. Form dejen til en kugle. Læg dejen ned
i brødformen, og lad den hæve på et lunt sted, indtil formen er fyldt op (ca. 2 til 3 timer). Stil formen
i ovnen, og bag brødet ved 180 °C i 25 minutter.
Godt råd: Tilsæt chokoladestykker eller kandiserede frugter.
GRØNTSAGSKAGE
Ingredienser (til 6 personer): 200 g mel - 4 æg - 11 g tørgær - 10 cl mælk - 5 cl olivenolie - 12 tørrede to-
mater - 200 g feta - 15 udstenede grønne oliven - 1 knsp. karry (valgfrit) - salt og peber.
Forvarm ovnen til 180 °C. Smør og mel en sandkageform. Bland mel, æg og gær sammen i den rustri
stålskål med omrøreren og låget ved hastighed 1, og øg derefter hastigheden til position 3. Tilsæt
olivenolie og kold mælk, og bland i 1 minut og 30 sekunder. Skift til hastighed 1, og tilsæt de tørrede
tomater, feta, de grønne oliven (skåret i mindre stykker), karry, salt og peber. Hæld dejen over i
sandkageformen, og bag kagen i 30 til 40 minutter, afhængig af ovnen. Stik i kagen under bagningen
for at kontrollere, om den er færdig.
62
DA