Vigtigt
◗ Læs denne brugervejledning omhyggeligt igennem, inden apparatet tages i brug og gem den til
eventuelt senere brug.
◗ Inden der sluttes strøm til apparatet kontrolleres det, at den angivne spændingsangivelse i
bunden af apparatet svarer til den lokale netspænding.
◗ Rør ikke ved brødristerens metaldele, da disse bliver meget varme under brug. Rør kun
knapperne og plastic-kabinettet.
◗ Apparat og netledning må aldrig komme ned i vand eller anden væske.
◗ Lad kun børn bruge apparatet, når de er under opsyn.
◗ Lad aldrig brødristeren være uden opsyn, når den er i brug.
◗ Tag stikket ud af stikkontakten, før rengøring af apparatet.Tag altid fat om stikket - træk aldrig i
selve ledningen.
◗ Brødristeren må ikke bruges under eller i umiddelbar nærhed af gardiner eller andre
letantændlige materialer - eller lige under overskabe.
◗ Forsøg ikke at tage fastsiddende brød ud, mens der er strøm til apparatet.Tag først stikket ud af
stikkontakten og lad brødristeren afkøle. Brug ikke skarpe eller spidse knive eller redskaber, da
det kan beskadige varmelegemerne.
◗ Dette apparat er udelukkende beregnet til almindeligt husholdningsbrug.
◗ Hvis netledningen beskadiges, må den kun udskiftes af Philips - autoriseret Philips
serviceværksted - eller af tilsvarende kvalificerede personer for at undgå enhver risiko ved
efterfølgende brug af apparatet.
Dette apparat er kun beregnet til ristning af brød. Kom aldrig andre ingredienser i, da dette kan være
meget farligt.
Kom aldrig for store stykker brød, metalfolieindpakninger eller nogen form for redskaber ned i
brødristeren, da dette giver risiko for brand eller elektrisk stød.
Tag øjeblikkeligt stikket ud af stikkontakten, hvis der observeres ild eller røg.
Før brødristeren tages i brug første gang
- Fjern eventuelle klistermærker og tør apparatets yderside af med en fugtig klud.
- Undlad at komme brød i brødristeren første gang apparatet anvendes, således at de nye
varmelegemer opvarmes og afbrænder en eventuel støvansamling.
Brødristning
1 Stil apparatet et sikkert sted, d.v.s. ikke i nærheden af letantændelige materialer som f.eks.
gardiner - og sæt stikket i stikkontakten.
◗ Netledningens længde kan tilpasses ved at rulle overskydende ledning op omkring de små
tappe i bunden af apparatet (fig. 1).
Når stikket er sat i (og stikkontakten er tændt) vil lysdioderne blinke hurtigt fra venstre mod højre
og tilbage igen, indtil lysdioden for 3. bruningsgrad lyser konstant og dermed indikerer, at
brødristeren har nået sin standard indstilling. Har brødristeren ikke været brugt i 10 minutter, går den
automatisk over i sleep-mode, og lysdioderne slukker.
Brødristeren re-aktiveres ved tryk på en vilkårlig knap. Lysdioden for den senest valgte ristningsgrad
tænder.
2 Læg et eller to stykker brød i brødristeren (fig. 2).
Det har ingen indflydelse på resultatet om det er den ene eller anden type brød, der lægges i, eller
om det er frosset, optøet, friskt eller gammelt brød - da brødristerens avancerede sensor-system
altid garanterer det samme resultat.
Bemærk: Skal du kun riste en enkelt skive brød, skal det altid lægges i den forreste brødåbning af
hensyn til sensoren's placering.
DANSK66