VEJLEDNING I KAFFEBRYGNING
KAFFEN
Vælg kaffebønner af god kvalitet. Vi anbefaler hele bønner af bedste kvalitet af et kendt mærke eller fra et
godt risteri. Arabica bønner giver ofte de fineste smagsnuancer og indeholder mindre koffein, hvorimod
Robusta bønnen vokser hurtigere og er billigere, men har mindre smag og et højere koffeinindhold. Robusta
bønnerne bruges af og til i kaffeblandinger for at give en særlig bitter smag. Bønnerne kan være let ristede
for at give en aromatisk og blid smag eller hårdt ristet for at give en kraftigere smag – eller en ristning
mellem de to yderpunkter. Et godt kafferisteri giver en god beskrivelse af den smag, som bønnerne giver
til den færdige kaffe.
Bemærk: Afprøv forskellige kaffebønner og forskellige risterier for at finde frem til den bønne, der passer
bedst til din smag.
FORHOLDET MELLEM KAFFE OG VAND
Mængden af malede kaffebønner afmåles nøjagtigt ved hver brygning, så den svarer til vandmængden.
Det er vigtigt at bruge en tilstrækkelig mængde bønner for at undgå udpining. En lille mængde kaffebønner
vil blive dækket af en for stor vandmængde. Målene for ”kop”
angivet på kaffeniveaumåleren svarer til 140 ml pr. kop. Den maksimale kapacitet er på lidt over 1,68 l
vand i alt før brygning. Den bryggede mængde kaffe vil være lidt mindre, da kaffebønnerne opsuger en del
af vandet.
Krups anbefaler at bruge 7 gram malet kaffe pr. 140 ml vand. En skefuld er ca.
7 gram. Hvis kaffen bliver for stærk, kan smagen justeres ved at bruge en mindre mængde kaffebønner.
Hvis kaffen stadig er for stærk, anbefales det at brygge kaffen efter de anbefalede forhold mellem bønner
og vand, og efterfølgende fortynde kaffen med varmt vand. På den måde får man den optimale smag ud
af kaffen og undgår at udpine bønnerne ved en for lille mængde i forhold til vand.
VAND
Vandet er en kritisk faktor for smagens kaffe. Normalt anbefales det at bruge filtreret vand for at fjerne
mineraler og klor, der kan være i vandet fra den kommunale vandforsyning. Hvis vandet har en god smag,
kan det dog bruges til brygningen, som det er.
Hæld aldrig mælk, færdigbrygget kaffe, te eller lignende i vandbeholderen.
KVÆRNING
Kværningsmetode og finhed har stor betydning for den færdige kaffes smag. Det bedste er at kværne
kaffebønnerne lige før brygningen. Bemærk, at kaffemaskinen er programmeret til at tilberede kaffe med
den finhed, der normalt sælges i detailhandlen. Normalt er færdigmalet kaffe af samme finhed fra middel
til groftmalet. Meget fintmalede bønner giver en kaffe med kraftigere smag, men der er risiko for udpining
af bønnerne under brygning, og det giver kaffen en bitter smag. Læs mere om kaffekværning og udvalget
af kaffekværne fra Krups på vores hjemmeside på www.krups.com.
TILBEHØR
Tilbehøret kan købes i detailhandlen og på Krups’ hjemmeside.
- DuoFilter indsatser (m) – pakke med 2: F472
- Krups afkalkningsopløsning: F054
Dansk
81