9
DANSK
8.0 Brug
Brændplader
Jøtul-produkter har 2 typer brændplader:
• Støbejern
• Vermiculite (gulfarvet)
NB! Vermiculitepladerne kan tage skade ved håndhændet
ilægning af brændsel under brug.
Luftventiler
Et produkt har oftest 2 ventiler. Luftventil og
optændingsventil.
Luftventilen styrer forbrændingsluften, og optændingsventilen
giver luft direkte til ilden i optændingsfasen.
8.1 Første optænding
• Tænd op som beskrevet i »8.2/8.3 Daglig brug».
• Fyr godt i et par timer, og udluft evt. røg og lugt fra produktet.
• Gentag dette et par gange.
NB! Lugt under indfyring
Lakerede produkter: Under den første opfyring kan
brændeovnen afgive en irriterende gas, der kan lugte
noget. Gassen er ikke giftig, men man bør udlufte rummet
grundigt. Fyr med godt træk, indtil alle gasser er brændt af,
og man hverken kan mærke røg eller lugt.
Emaljerede produkter: De første gange en ny brændeovn bruges,
kan der dannes kondensvand på overfladen. Dette skal tørres af for
at undgå, at der dannes varige pletter, når overfladen bliver varm.
8.2 Daglig brug – fyring med træ
Optænding
1. Åbn ventilen/ventilerne helt.
2. Læg to halvstore træstykker ud/ind på hver side af
brændeovnens bund.
3. Krøl lidt avispapir (evt. yderlag af birkebark) mellem disse.
Læg lidt fint kløvet træ på kryds og tværs med et lidt større
træstykke på toppen, og tænd op. Størrelsen øges efterhånden.
4. For produkter uden optændingsventil kan døren stå på klem,
indtil der går ild i træet. Døren og en evt. optændingsventil
lukkes, når træet er antændt og brænder godt. (Brug en
handske e.l., da håndtaget bliver varmt).
5. Derefter regulerer du forbrændingen til den ønskede
varmeafgivelse ved hjælp af luftventilen.
Nominel varmeafgivelse opnås ved en bestemt åbning af
luftventilen. (Se installationsmanualen »2.0 Tekniske data».)
Påfyldning af træ
1. Lad træet brænde ned til gløder, før der lægges nyt træ på.
2. Åbn døren på klem og lad undertrykket i brændeovnen
udjævne sig, før døren åbnes helt.
3. Læg træet i og åbn luftventilen helt i nogle minutter, indtil
det brænder godt.
4. Når træet er antændt og brænder godt, reguleres luftventilen
nedad.
8.3 Advarsel mod overfyring
Brændeovnen må aldrig overfyres
Ved overfyring forstås, at der lægges for meget brændsel i, og/
eller tilføres for meget luft, så varmeudviklingen bliver for kraftig.
Et sikkert tegn på overfyring er de glødende prikker på produktet.
I så tilfælde skal indstillingerne af luftventilen straks reduceres.
Ved mistanke om for højt/dårligt træk i skorstenen skal der søges
fagkyndig hjælp til udbedring. (Læs mere i installationsmanualens
»3.0 Installation» (Skorsten og røgrør) .)
Ved skorstensbrand:
• Luk alle luger og ventiler.
• Hold dør og evt. askedør på brændeovnen lukket.
• Kontrollér, om der er røg på loftet og i kældre.
• Ring til brandvæsnet.
• Før brændeovnen kan tages i brug efter en brand eller et tilløb
til brand, skal brændeovn og skorsten være kontrolleret og
fundet i orden af fagkyndigt personale.
8.4 Brug af brændeovnen i overgangen
mellem vinter og forår
I en overgangstid med pludselige temperaturudsving eller
i perioder med vanskelige vindforhold kan der forekomme
forstyrrelser i skorstenstrækket, så røggasserne ikke trækkes ud.
Så bør man fyre med mindre brændsel og med større åbning på
luftventilerne, så brændslet brænder bedre og hurtigere. Det giver
en højere røggastemperatur, og trækken i skorstenen opretholdes.
For at undgå ophobning af aske bør den fjernes oftere end normalt.
Se pkt. »9.2 Fjernelse af aske».