7
Placering af løsdele, tegning B
Inden bræneovnen tages i brug, skal man sikre sig, at alle løsdele er på plads.
1. Røghylde. Skal ligge på bagpladen og på de skrå sideplader. Den skal falde på plads i sporet på bagpla-
den.
2. Røgledeplade. Holdes fast med 2 kiler, der skubbes ind i hver deres øje på den indvendige top-
plade.
3. Aftagelig bagplade, der skjuler automatikken. Skal altid være monteret, hvis bræneovnen står ind
mod en brændbar væg.
Tilslutning til skorsten
HWAM Figaro leveres altid med topafgang. Den kan monteres med en godkendt stålskorsten ovenud
eller tilsluttes en skorsten med et knærør.
Tegning C viser lodret snit i røgkanal.
1. Stålskorsten.
2. Knærør. Passer indvendigt i ovnens røgrørsstuds.
3. Muret skorstensvange.
4. Indmuret bøsning. Passer til røgrør.
5. Vægroset. Skjuler reparation omkring murbøsning.
6. Samling. Tætnes med pakningssnor.
7. HWAM ovnens røgkanaler.
8. Reguleringsspjæld i røgrør.
9. Renselem.
Skorstenen
Skorstenen er brændeovnens motor og altafgørende for brændeovnens funktion. Skorstenstrækket
giver et undertryk i brændeovnen. Dette undertryk fjerner røgen fra brændeovnen, suger luft gennem
spjældet til det såkaldte rudeskyl, der holder ruden fri for sod, og suger luft ind gennem primært og
sekundært spjæld til forbrændingen.
Skorstenstrækket dannes ved temperaturforskellen inde i skorstenen og uden for skorstenen. Jo højere
temperaturen er inde i skorstenen, jo bedre bliver skorstenstrækket. Det er derfor altafgørende, at
skorstenen bliver varmet godt igennem, før man lukker ned for spjældene og begrænser forbrændingen
i brændeovnen (en muret skorsten er længere tid om at blive gennemvarm end en stålskorsten).
På dage hvor der pga. vejr- og vindforhold er dårligt træk i skorstenen er det ekstra vigtigt at få varmet
skorstenen op så hurtigt som muligt. Det gælder om hurtigt at få nogle flammer. Flæk træet ekstra
fint, brug en ekstra optændingsblok osv.
Efter en længere stilstandsperiode er det vigtigt at kontrollere for blokeringer I skorstensrøret. Der
er mulighed for tilslutning af flere anordninger til samme skorsten. De gældende regler herfor skal
imidlertid først undersøges
Selv en god skorsten kan fungere dårligt, hvis den bruges forkert. Tilsvarende kan en dårlig skorsten
fungere godt, hvis den bruges rigtigt.
Skorstensfejning
For at forebygge risiko for skorstensbrand skal skorstenen renses årligt. Røgrør og røgkammeret
over røgledepladen af stål skal renses samtidigt med skorstenen. Såfremt skorstenens højde umuliggør
rensning oppefra, skal der monteres renselem.