9
Den typiske tilstopning af afløbshullet til
smeltevandet sker, når man lægger madvarer
indpakket i papir ind i skabet, og dette papir
kommer i kontakt med bagvæggen i skabet,
hvorefter det fryser fast på denne. Når køleskabet
herefter afrimes, vil papirrester løbe med fugten
ned til afløbshullet og tilstoppe dette. Vær derfor
omhyggelig, når der lægges emballerede
madvarer i køleskabet, og undgå at disse kommer
i berøring med bagvæggen.
I tilfælde af øgede krav, fx under en
hedebølge, arbejder køleskabet konstant i
en periode, hvor der så går længere tid mellem
den automatiske afrimning.
Det er ikke usædvanligt med lidt is på
kølerummets bagvæg efter en afrimningsperiode,
idet rester af fugt fryser til is, når køleskabet efter
endt afrimning starter igen.
Frostboksen har ikke fuldautomatisk afrimning, og
derfor vil der med tiden sætte sig et rimlag på
frostboksens vægge, top og bund.
Den medfølgende plasticskraber anvendes til at
skrabe rimlaget af med.
Bakken på billedet er ikke tilbehør til skabet!
Hvis rimlaget er så tykt, at det ikke kan fjernes
med plasticskraberen, skal fryserummet afrimes
(oftest 2-3 gange om året).
Tag madvarerne ud af frostboksen og køleskabet.
Pak dem ind i nogle lag papir eller et tæppe.
Anbring dem så koldt som muligt under
afrimningen.
Sluk for strømmen til skabet, og lad
køleskabsdøren og frostbokslågen være åbne.
Tør smeltevand op med en klud eller svamp.
Efter afrimning skal overfladerne tørres af, der
skal sættes strøm til skabet, hvorefter madvarerne
igen kan sættes på plads.
Det tilrådes at indstille termostaten på den højeste
position, så den rette opbevaringstemperatur kan
opnås så hurtigt som muligt.
Regelmæssig rengøring
Det anbefales at vaske indersiden af køleskabet
hver 3. eller 4. uge.
Inden rengøringen slukkes der for skabet.
Når der er slukket for strømmen, skal skabet
vaskes af i lunkent vand tilsat sulfo og herefter
tørres af. En bedre løsning er at bruge
køleskabsrens i sprayform, der kan rekvireres via
vor serviceafdeling eller forhandleren. Her følges
brugsanvisningen på emballagen.
Magnetdørens gummiliste skal rengøres med rent
vand.
DK