DK/N
37
8. Vedligeholdelse
Sluk motoren, inden rengørings- og
vedligeholdelsesarbejde påbegyndes.
Støv og snavs skal fjernes fra generatoren med jævne
mellemrum. Generatoren rengøres bedst med en fin
børste eller en klud.
Undgå brug af ætsende midler, når du rengør
kunststofdelene.
Diesel skal fjernes fra generatoren ved
længerevarende driftspauser.
Vigtigt: Sluk omgående generatoren, og kontakt
din forhandler:
I tilfælde af usædvanlig vibration eller støj.
Hvis motoren virker overbelastet eller kører
uregelmæssigt.
8.1 Olieskift, oliestandskontrol (hver gang før
brug)
Skift af motorolie første gang skal foretages med
driftsvarm motor efter ca. 20 driftstimer. Herefter skal
motorolien skiftes i intervaller à 150 timer med
driftsvarm motor.
Brug kun motorolie (15W40)
Stil generatoraggregatet på et egnet, plant
underlag.
Åbn oliepåfyldningsskruen (fig.5/pos.C)
Åbn olieaftapningsskruen (fig.5/pos.D), og lad den
varme motorolie løbe ud i en opsamlingsbeholder
via udløbskanalen.
Når den brugte olie er løbet ud, lukkes
olieaftapningsskruen, og udløbskanalen rengøres
med en klud.
Fyld motorolie på op til oliepindens øverste
mærke.
Vigtigt: Oliepinden til kontrol af oliestanden må ikke
skrues i, men skal blot stikkes ned til kanten af
gevindet.
Den brugte olie skal bortskaffes ifølge
miljøforskrifterne.
8.2 Rensning af luftfilter (se fig. 8-13)
Kontroller, og rens evt. luftfiltret hver gang før brug;
skift det ud om nødvendigt.
Undgå brug af skrappe rengøringsmidler eller
benzin til rengøring af elementerne.
Rengør elementerne ved at banke dem ud på en
jævn overflade.
8.3 Rensning af dieselfilter (fig.6)
Dieselfiltret (fig. 6/pos. G) skal renses, når urenheder
bliver synlige i skueglasset (fig. 6/pos. H). Til
rensning af dieselfiltret skal du bruge en tragt
forbundet med en benzin/diesel-resistent
brændstofslange, benzin/diesel-resistente handsker
samt en tom dieseloliedunk (VIGTIGT: Bland aldrig
benzin og dieselolie ukontrolleret!).
Luk for brændstofhanen (fig. 6/pos. E).
Løsn fingermøtrikken (fig. 6/pos. F).
Før brændstofslangen fra tragten ned i
dieseldunken, og hold tragten under skueglasset
(fig. 6/pos. H).
Skru fingermøtrikken helt løs (fig. 6/pos. F), og tøm
den rene dieselrestmængde i skueglasset ud i
tragten.
Den snavsede dieselrestmængde suges op med
en renseserviet. Rens skueglasset.
Træk dieselfiltret af dieselfilterholderen i retning
nedad, fjern smudsrester på dieselfiltret med
renseservietten, rens evt. med lidt dieselolie, eller
skift dieselfiltret ud, hvis det er beskadiget. Smid
renseservietten ud.
Samling sker i modsat rækkefølge.
8.4 Tømning af tank
Inden du tømmer tanken, skal du gennemgå
proceduren til rensning af dieselfilter.
Når du har taget dieselfiltret af, sætter du tragten
under dieselfilterholderen (fig. 6/pos. I) og åbner
brændstofhanen (fig. 6/pos. E).
Led dieselbrændstoffet ud af tanken og ned i
dieseldunken via tragten. (VIGTIGT : Sørg for, at
dieseldunken er stor nok til at rumme
restmængden i tanken!).
Om nødvendigt kan tømningen af tanken afbrydes
ved at lukke for brændstofhanen.
Efter udtømningen foretages samling som
beskrevet under punkt 8.3.