72
Fjernbetjening
DV30 leveres med en Navigator-fjernbetjening, der styrer denne enhed og
som også kan styre en matchende AR30 eller DR30 2.1 modtager og den
medleverede dockingstation for iPod og/eller en CD30 cd-afspiller. Der skal
altid bruges alkaliske batterier.
Vigtigt!
Standardmodus for fjernbetjening er multi-funktionel styring.
For at styre DV30 i denne tilstand skal der først trykkes på dvd-knappen
på fjernbetjeningen (hvilket også vælger dvd-kilde).
For at styre andre funktioner for en AR30 eller DR30, deres indbyggede
radioer og DD30-dock for iPod eller en CD30, skal der først trykke på den
ønskede kilde (f.eks. MP3 for iPod, CD for CD30 etc.) for at vælge den
rette tilstand.
Hvis du ikke har en AR30 eller DR30, kan du låse din fjernbetjening til
DV30-styring. Det betyder, at det ikke er nødvendigt at trykke på dvd-
knappen for at få adgang til DV30-styring. Hold dvd-knappen nede, mens
batterierne sættes i for at låse fjernbetjeningen fast på DV30-
styringstilstand. For at genindstille standardtilstanden skal du fjerne
batterierne og holde en fem-minutters pause, før de sættes i igen.
Åbn/luk
Tryk for at åbne eller lukke diskbakken.
Standby/tændt
Skifter enheden mellem miljøvenlig Standby og ON-modus.
Numeriske knapper
Tryk på nummeret for et ønsket kapitel eller nummer for at gå direkte til
det. For at vælge et nummer, der er højere end ti, skal du trykke på 10+ én
gang efterfulgt af det efterfølgende tal (for at vælge f.eks. 15 skal der
trykkes på 10+ efterfulgt af 5). For at vælge et nummer, der er højere end
20, skal du trykke på 10+ to gange efterfulgt af det efterfølgende tal (for at
vælge f.eks. 23 skal der trykkes på 10+ to gange efterfulgt af 3).Disse
knapper kan også bruges til at vælge stationsindstillinger eller spor på en
CD30, AR30 eller DR30.
Retur
Tryk for at returnere til den forrige handling i enhver diskkonfigurationsmenu.
Angle
Tryk for at åbne forskellige kameravinkler (hvis de findes på dvd’en).
Subtitle (Undertekst)
Tryk for at slå Undertekster til eller fra (hvis tilgængelige på dvd’en).
Lysstyrke
Ændrer lysstyrken på displayet fra høj til lav.
Navigation
Tryk på retningspilene for at navigere i konfigurationsmenuerne.
Enter
Tryk for at acceptere elementet/funktionen, der er fremhævet i menuen.
Disc Title
Tryk for at åbne dvd’ens titelmenu. Dette er sædvanligvis rodmenuen,
hvorfra filmen kan startes, eller hvor navigation til scenevalg, specielle
funktioner etc. kan foretages.
Disc Menu
Tryk for at gå til en dvd’s egen konfigurationsmenu.
Setup
Tryk for at åbne DV30’ens konfigurationsmenu. Der henvises til afsnittet
‘Konfiguration af dvd-afspiller’ i denne manual for yderligere oplysninger.