58
Justering af dynamisk område
Denne funktion gør det muligt at justere det dynamiske område i
filmlydspor i Dolby Digital- eller DTS-format. Dynamikken komprimeres i
fire faser for at begrænse niveauforskellen mellem høje og stille
passager i den film, der afspilles.
Det kan f.eks. være nyttigt, når man ser film om aftenen. Der er fire
indstillinger:
DRC=0/4 Ingen komprimering (afspilning af normalt, fuldstændigt
dynamisk område)
DRC=1/4
DRC=2/4
DRC=3/4
DRC=4/4 Højeste komprimeringsgrad (afspilning af reduceret
dynamisk område)
DRC kan åbnes via DRC-knappen på fjernbetjeningen, DRC=0/4 osv.
vises, hvor tryk på knappen igen navigerer til den næste indstilling. Når
du er færdig, skal du undlade at foretage indstillinger i et par sekunder,
og 340R vil gemme indstillingerne og afslutte menuen.
Bemærk: DRC fungerer kun på Dolby Digital eller kildedata i DTS-format,
som understøtter denne funktion.
Sådan anvendes Tuneren
1. Tryk på knappen Tuner FM/AM på frontpanelet eller fjernbetjeningen
for at vælge Tuner.
2. Tryk på knappen Tuner FM/AM igen for evt. at vælge FM eller AM.
3. Tryk på knappen Mode/Store på frontpanelet (eller på knappen Mode
på fjernbetjeningen) for at vælge automatisk indstilling, manuel
indstilling eller forvalg.
4. Tryk på knappen Tuning + og Tuning - (eller venstre og højre pil på
fjernbetjeningen) for at vælge den station, du ønsker at lytte til.
På den automatiske indstilling scanner enheden sig frem til den næste
stærke station. På manuel indstilling kan brugeren søge efter
frekvenserne manuelt. Ved forvalg søger enheden kun på de forvalgte
stationer.
Der er to FM-indstillinger, stereo og mono. Tryk på knappen
Stereo/Mono på fjernbetjeningen for at skifte mellem stereo og mono.
Hvis FM-stationen udsender RDS-data (se nedenfor), kan man ved tryk
på knappen Display få vist stationsnavnet.
Sådan gemmes en station
1. Søg efter en station, som du ønsker at gemme. Se evt. tidligere
beskrivelse af dette.
2. Tryk på knappen Mode/Store og hold knappen nede i 5 sekunder
(eller brug knappen Store på fjernbetjeningen), indtil ikonet "MEM"
vises.
3. Brug knapperne Tuning +/- til at vælge et forvalgt stationsnummer (1-
15). Stationsnummeret vises.
4. Tryk på knappen Mode/Store (eller knappen Store på
fjernbetjeningen) for at gemme, mens "MEM"-ikonet blinker.
Radio Data System (RDS)
RDS er en metode til at overføre yderligere oplysninger fra lokale
radiostationer. Disse oplysninger er kun tilgængelige på FM-båndet.
RDS virker kun, hvis lokalstationen udsender RDS-data, og hvis signalet
er kraftigt nok.
Tryk på knappen Display på fjernbetjeningen og gå igennem de viste
funktioner. Der er funktioner for PS, PTY, CT og RT:
PS (Stationsnavn) - navnet på den station, du lytter til, vises
PTY (Programtype) - navnet på den aktuelle programtype vises
CT (Ur/Klokkeslæt) - den aktuelle tid fra radiostationen vises.
Bemærk: Ur/Klokkeslæt bliver kun udsendt fra den lokale radiostation
én gang i minuttet. Hvis Ur - Klokkeslæt ikke er tilgængeligt, vises
beskeden "NO CT" ganske kort på displayet.
RT (Radiotekst) - der vises en række tekstbeskeder.
Søgning på programtype (PTY)
1. Tryk på knappen PTY på fjernbetjeningen, hvorefter "PTY SELECT"
blinker på displayet.
2. Tryk på Tuning + /- for at vælge en programtype, f.eks. NEWS eller
SPORT.
3. Tryk på knappen PTY igen, når du har valgt en programtype.
Når enheden har fundet den ønskede programtype, stopper søgningen.
Ellers stopper programsøgningen efter ca. 30 sekunder.
Automatisk programsøgning (APS)
1. Tryk på knappen Tuner FM/AM for at vælge AM- eller FM-båndet.
2. Tryk på knappen APS på fjernbetjeningen for at starte den
automatiske programsøgning blandt de tilgængelige stationer. De
fundne stationer gemmes i den pågældende båndhukommelse (op til
15 stationer).
Betjeningsvejledning (fortsat)