6
Ønsker du at placere din brændeovn på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er det
nødvendigt med et ikke-brændbart underlag. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og
skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side målt fra indfyringsåbningen.
SPESIELT FOR NORGE: I Norge er det ikke et krav om at gulvplaten skal dekke 15 cm til hver side. Vi
anbefaler imidlertid at gulvplaten dekker minimum 5-10 cm til siden.
2.2 Rørtilslutning
Aduro 9 er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang bagud ”knækkes” de runde
dækplader af øverst bag på ovnen. Røgstudsen (fra topafgangen) ombyttes med den påskruede dækplade
fra bagudgangen. Dækpladen fra bagudgangen påmonteres topudgangen. Topafgangen afsluttes med en
pynteplade, som ligger i askeskuffen. Til Aduro brændeovne anvendes et røgrør med en indvendig diameter
på 150 mm.
Vær opmærksom på, at Bygningsreglement skal overholdes, herunder at røgrøret skal CE-mærkes og at
afstandskrav for røret til brændbart materiale skal respekteres.
2.3 Tilslutning til muret skorsten
Hvis brændeovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen eller et buet røgrør via
topafgangen. Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med
pejsemørtel. Herefter placeres brændeovnen, og røgrøret sættes på plads. Læg en tynd pakning mellem
røgrør og murbøsning for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå ind i murbøsningen, men må ikke gå ind
og blokere for åbningen i skorstenen (se illustration nedenfor):
Læs eventuelt mere om de danske regler i ”Bygningsreglement for småhuse” udgivet af Byggestyrelsen.
Brændeovnen kan tilsluttes en skorsten med flere påmonterede varmekilder.