8
3.1 Luftspjæld
Brændeovnen er forsynet med forskellige luftspjæld til regulering af luften i forbindelse med forbrændingen:
primært, sekundært og tertiært luftspjæld. Primærluft bruges i starten til at få bålet i gang, sekundærluften
holder bålet ved lige, og tertiærluften sikrer, at røggasserne afbrændes. Brændeovnen skal altid tilføres
sekundær- og tertiærluft, mens der fyres i brændeovnen.
3.1.1 Sekundærspjæld
Sekundærspjældet øverst bag lågen skal altid være åbent, mens der fyres i brændeovnen. Med dette spjæld
kan du tilpasse brændeovnen til skorstenstrækket og den varmeeffekt, som du ønsker. Mod højre skruer du
op for lufttilførslen og mod venstre skruer du ned. Brændeovnen fungerer under normale omstændigheder
med dette spjæld mellem 60 % og 100 % åbent. Du må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at
flammerne går ud. Der skal altid være synlige flammer for at opnå en ren og effektiv forbrænding. For lav
lufttilførsel kan føre til dårlig forbrænding, høje emissioner samt en dårlig virkningsgrad. Rudeskyllet, der
forhindrer sod på frontglasset, styres ligeledes af dette spjæld.
Hvis du ønsker at betjene ovnen med laveste ydelse – dvs. omkring 3 kW – skal du lukke sekundærspjældet
næsten helt 45 minutter efter indfyring. På dette tidspunkt er der kun få flammer, og ovnen kan brænde rent
ved hjælp af tertiærluften bagerst i brændkammeret.
Aduro-nøgle: Denne nøgle medfølger ovnen og har til formål at lette betjeningen af sekundærspjældet.
Nøglen påmonteres „grebet“, så du nemt kan justere lufttilførslen fra side til side.
3.1.2 Sekundærspjæld: Sideruder
Rudeskylluft til sideruderne kan reguleres individuelt. Rudeskylluften på sideruderne åbnes og lukkes ved at
skubbe spjældene fra side til side.
3.1.3 Primærspjæld
Når du lægger nyt træ ind, skal der åbnes for primærspjældet nederst under lågen, indtil ilden har fået rigtig
fat. For at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at
det er nødvendigt at åbne for primærspjældet i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker.
For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det
en god ide at åbne primærspjældet nederst under lågen ca. 1 minut før, at lågen åbnes. Dette resulterer i
øget træk gennem ovnen.