6
Ønsker du at placere din brændeovn på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er det
nødvendigt med et ikke-brændbart underlag. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og
skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side målt fra indfyringsåbningen.
SPESIELT FOR NORGE: I Norge er det ikke et krav om at gulvplaten skal dekke 15 cm til hver side. Vi
anbefaler imidlertid at gulvplaten dekker minimum 5-10 cm til siden.
2.2 Rørtilslutning
Aduro 12 er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes
røgafgang bagud afmonteres pladen bag røgstudsen, vendes rundt, og
derefter byttes røgstudsen (der sidder ved topafgangen oven på ovnen)
med dækpladen (der dækker bagudgangen). Topafgangen afsluttes med
en pynteplade, som ligger i askeskuffen. Til Aduro brændeovne
anvendes et røgrør med en indvendig diameter på 150 mm. Hvis du
ønsker bagudgang, tilbyder Aduro et specialrør.
Vær opmærksom på, at Bygningsreglement skal overholdes, herunder at
røgrøret skal CE-mærkes og at afstandskrav for røret til brændbart
materiale skal respekteres.
2.3 Tilslutning til muret skorsten
Hvis brændeovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen eller et buet røgrør via
topafgangen. Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med
pejsemørtel. Herefter placeres brændeovnen, og røgrøret sættes på plads. Læg en tynd pakning mellem
røgrør og murbøsning for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå ind i murbøsningen, men må ikke gå ind
og blokere for åbningen i skorstenen (se illustration nedenfor):