12
I praksis svinger trækket i skorstenen dog rigtig meget – specielt i kold tilstand. Derfor er den bedste
indikation af skorstenstrækket at måle den i varm tilstand. Hvis skorstensfejeren vurderer, at trækket er
i orden, og du stadig har problemer med optændingen, kan du prøve at forlænge optændingsfasen ved at
bruge flere tynde optændingspinde samt 1-2 optændingsprodukter, så skorstenen varmes godt igennem.
Skorstenen trækker først optimalt, når den er varm. Når der er dannet glødelag, fyldes 2-3 stykker tørt,
kløvet brænde på.
Kan der ikke etableres et tilstrækkeligt naturligt skorstenstræk, kan du montere en røgsuger på skorstenen,
fx Aduro DraftOptimizer.
4.2 Skorsten og røg
Hvis du oplever, at der kommer røg ud af ovnen eller ud af den første del af røgrøret, kan dette skyldes
skiftende vejrforhold. På blæsende eller kolde vinterdage, eller hvis skorstenen ikke er blevet brugt i noget
tid, kan der dannes en ”kuldeprop” i skorstenen, som vil forringe det naturlige træk i skorstenen.
Hvis skorstenen er kold, og der dannes en kuldeprop, kan dette give røgudslip under optændingsfasen. I
denne situation vil brændkammeret fyldes med mere røg end normalt, der vil sive ud af ovnen. Har du derfor
en kold skorsten, der ikke har været i brug længe, anbefaler vi, at du anvender et par pinde til at tænde
ovnen op med for at eliminere kuldeproppen.
5. Vedligeholdelse af brændeovnen
Pakninger
Med tiden bliver pakningerne slidte og bør derfor efterses. Er de utætte, bør de skiftes.
Brændkammeret
Isoleringsstenene i brændkammeret slides naturligt og bør udskiftes, når der kommer revner på mere end en
halv centimeter. Pladernes holdbarhed afhænger af, hvor meget og hvor kraftigt ovnen bliver brugt. Du kan
selv udskifte pladerne, som fås i færdige sæt. Se mere på www.aduroshop.dk / www.aduroshop.com.
Glas
Vådt træ, dårligt træk i skorstenen og forkert betjening af brændeovnen kan give sodpletter på ruden. De
fjernes dog let med en fugtig klud, som du dypper i kold aske fra ovnen og gnider på det tilsodede glas. Der
findes også rengøringsprodukter, der er specielt egnet til at fjerne sod fra ruden, fx Aduro Easy Clean
svampen. Svampen hverken ridser eller ødelægger glassets overflade og kan bruges flere gange. Det er
ikke nødvendigt at bruge vand eller rengøringsmiddel.
Det er almindelig vedligeholdelse at efterspænde glasbeslagene kort efter ovnen er taget i brug og løbende
at tjekke, at pakningerne sidder korrekt